Organiser dine nøgler i et nøgleskab

Et skab til nøgler (foto kontorting.dk)

Et skab til nøgler (foto kontorting.dk)

Hvor tit har man ikke mistet sine nøgler, eller lagt dem fra sig et sted, man ikke burde? Det er med sikkerhed noget af det værste, der kan ske; især hvis man skal hurtigt ud af døren om morgenen eller bare har travlt. Det sker også med telefoner, punge og alt derimellem, men det værste må siges at være, når man får forlagt sine nøgler. Det kan du undgå med et nøgleskab. Et nøgleskab kan både være praktisk og smart, og kan rumme alt fra nøglen til din hoveddør, din cykel eller din bil til nøglen til dit sommerhus eller lignende – nøgler som du ikke bruger særlig tit, men som er vigtige at have det helt rigtige sted.

Find et nøgleskab i den rette størrelse

Når du skal have et nøgleskab til din entré, dit køkken, dit bryggers eller måske endda dit kontor, er det vigtigt, at det passer til din indretning, både i størrelse, materialevalg og kvalitet. Det er selvfølgelig også vigtigt, at du tænker over, hvor mange nøgler, dit nøgleskab skal husere, inden du køber det – ingen har brug for et meterhøjt nøgleskab, hvis man kun er én person i hjemmet – og samtidig mister et nøgleskab lidt den organiserende kvalitet, hvis det er alt for småt i en stor familie.

Gør det til vane at bruge et nøgleskab

Når først du har fået anskaffet dig et nøgleskab, kræver det lidt tilvænning at komme til at bruge det til fulde. Du skal vænne dig til ikke at beholde nøglerne i tasken eller lommen, når du er kommet ind ad døren, men på samme tid vænner du dig også til altid at vide, hvor dine nøgler er havnet. Du slipper desuden for tanken om, om du har mistet dine nøgler, eller om du bare har forlagt dem et andet sted i hjemmet, end du plejer, for alt det kræver er bare et hurtigt kig i dit nøgleskab, og så kan du hurtigt få udskiftet din lås, hvis ikke de hænger der.

 

Find et nøgleskab her

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *